Palmesøndag hører vi i kirken om, at Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel og bliver modtaget af det jødiske folk som en konge. Folket har lagt deres kapper og palmegrene på vejen foran ham for at hylde ham.

 

Før reformationen velsignede man på palmesøndag palmegrene i kirkerne. Skikken blev ikke bevaret, men palmesøndag er fortsat indledningen til påskeugen og en af kirkens store festdage.

I nogle kirker pynter man kirken med palmer eller forårsgrene og indleder påsken med en familiegudstjeneste.

Selvom ingen forventer, at folkekirkens medlemmer faster i praksis, er der alligevel noget i den gamle tradition, som taler til det moderne menneske. Men hvorfor faster nogen, mens andre afskriver det blankt? Hvordan undgår man, at fasten ikke bliver et mål i sig selv?

 

For 16 år siden gik Karina Juhl Kande ind i sin lokale sognekirke i København og bad præsten fortælle om den kristne faste. Hun var fascineret af tanken om faste som en religiøs praksis, men det var vigtigt for hende, at den havde et kristent afsæt og indhold.

– Jeg ville rigtig gerne vide, hvordan jeg kunne gribe det an, hvad traditionen havde at sige, og hvorfor netop denne tid i kirkeåret var fastetid? Præsten kiggede dybt forundret på mig og svarede, at det måtte jeg nok hellere tale med en katolik om. Jeg var helt paf over, at hun intet kunne fortælle mig – der stod jo 2. søndag i fasten på en tavle i kirken, det måtte da betyde noget?

I dag er Karina Juhl Kande selv blevet præst, i Karlebo Sogn i Nordsjælland. Og hun faster stadigvæk. Da præsten i sin tid ikke kunne hjælpe hende videre, måtte hun forsøge sig i det stille i stedet og langsomt finde ud af, hvad der var den rigtige måde for hende. Og det viste sig at være en god fremgangsmåde.

– Sådan synes jeg, at fasten skal være. Stilfærdig. Den må ikke larme i sig selv.

Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne.

Lukasevangeliet, 6,16

Det har ikke været en kristen pligt at faste i den danske folkekirke, siden protestanterne ved Reformationen forkastede tanken om, at man kan få fortjeneste hos Gud ved bestemte gerninger. Men nogle vælger stadig at gøre det i dag, som regel for at flytte fokus fra det materielle til det åndelige. Her beslutter nogen sig for eksempel for at give afkald på kød, slik, alkohol, streaming eller andet forbrug i fasteperiodens 40 dage.

Formålet med at undvære en luksusvare eller daglig rutine er, at det skaber rum og overskud til noget andet, for eksempel at give sit åndelige liv opmærksomhed eller at dyrke fællesskabet.

 

Men hvorfor faster vi egentlig i dag? Hvorfor tiltaler det nogle og afskrækker andre? Handler det om os selv, vores egen renhed, den perfekte livsstil, fællesskabet eller Gud? Det er der lige så mange holdninger til, som der er måder at faste på. Men det store spørgsmål, hvad enten man er for, imod eller midt imellem, er, hvordan man kan faste, uden at man på samme tid vikler sig (endnu mere) ind i sig selv.

1

Lysets engel går med glans
gennem himmelporte.
For Guds engels strålekrans
flygter alle nattens skygger sorte.

2

Sol går over verden ud
med Guds lys i øje:
Se! Vor Herres sendebud
går på gyldne skyer i det høje.

3

Englen spreder over jord
glansen fra Guds Himmel;
i sin kåbes stråleflor
favner han alverdens glade vrimmel.

4

Sol ser ind i slot og vrå,
ser på drot og tigger,
ser til store, ser til små,
kysser barnet, som i vuggen ligger.

5

Os han også favne vil,
englen i det høje;
os han også smiler til,
englen med Guds Himmel-glans i øje.

6

Os har og vor Herre kær:
ingen sjæl han glemmer;
i hvert solglimt Gud er nær
og vor glade morgensang fornemmer.

Danmark

B.S. Ingemann

1837

Grundet Corona restriktionerne er vi desværre nødt til at aflyse den årlige fastelavnsgudstjeneste – og den efterfølgende tøndeslagning ved Mørke Kirke!

Vi håber I alle har det godt og passer på jer selv.

Og husk, der findes lys i Mørke🕯

Julen 2020 Mørke Kirke

Efter pressemeddelelse, som er kommet her til aften, må vi desværre meddele, at alle julens gudstjenester i Mørke Kirke aflyses til og med den 3. januar.
Da vi godt ved at vi er sent ude med denne meddelse og ikke alle når at se den – og da vi godt ved, at der kan være nogle, der har brug for et Guds ord, vil præsten være til stede ude foran Mørke Kirke (med en kop kaffe) henholdsvis 11.00, 14.00 og 16.00 den 24. december.

Der vil dog intet være ude- eller inde i kirken, hverken den 25. december eller den 31. december.

Lad os huske på; at i håbløsheden er der håb!

For lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke – lyset skinner, hvis vi lader det.
Mørke fanger lyset 🕯

Søndag d. 24. nov. kl. 14.00

En dato som vil blive husket i meget lang tid – for det er datoen, hvor Mørke kirke igen åbner!
Efter mere end 1½ år, slår vi dørene op for et brag af en festgudstjeneste, hvor biskop Kjeld Holm kommer og genindvier vores skønne kirke. Desuden medvirker konstitueret provst Anders Holt fra Norddjurs, præsten i Mørke (naturligvis) samt mange af præstekollegerne fra Syddjurs provsti.
Vi glæder os så utrolig meget til at byde jer alle sammen velkommen tilbage i Mørke kirke!
Opslag til byen

Hjemmesiden igen i fuld gang!

Efter aaaaalt for lang tid, er Mørke kirkes hjemmeside igen up and going!
Det var faktisk ganske simpelt (men det er det jo gerne, når man først har fundet problemet) – min søde it-supporter fandt ud af, at jeg skulle bruge en anden browser, når jeg ville lave opdateringer på hjemmesiden. Så FireFox blev installeret og WUPTI alt er som det gamle!
Nu vil hjemmesiden igen blive levende og aktiv – så følg endelig med!
 

Kirkens store højtid er nær – og det betyder selvfølgelig en hel masse fantastiske gudstjenester, som spiller på hele følelsesregistret. Fra Palmesøndags jubel, over Langfredags mørke til Påskedags endeløse fortryllelse og glæde!
Så mange gudstjenester på så kort tid behøver ikke blive kedeligt. Derfor inviterer Mørke kirke til forskellige gudstjenester hen over påsken:

Palmesøndag

Gudstjeneste i Sognegården kl. 10.30. Denne søndag hører vi den fantastiske historie om Jesu indtog i Jerusalem som konge på et æsel – et indtog som er til hans død; og han ved det!

Skærtorsdag

Gudstjeneste i sognegården kl. 19.30. Denne aften hører vi hvordan Jesus deler det sidste måltid med sine venner – en sidste aften blandt dem, som han elsker aller mest: et miks af rigtige venner og rigtige fjender! For Judas sidder også med til bords velvidende, at han få timer senere vil forråde sin ven.

Langfredag

Liturgisk gudstjeneste kl. 10.30 i sognegården. Langfredag er sorgens dag – som Jesu lange vandring gennem Jerusalems gader til døden på korset mindes vi og føler dødens tilstedeværelse i vores liv. Gudstjenesten vil fylde os med ord gennem læsninger, vække følelser gennem smuk musik og give plads til eftertanke. Der vil ingen pynt eller lys være i kirkerummet – for denne dag er mørket i vores verden.

Påskedag

Festgudstjeneste i Karlby kirke! Jesus er opstanden og mørket er ikke mere! Langfredags sorg, magtesløshed og fortvivlelse bliver afløst af den uendelige glæde vi føler, når ordene til os lyder; “Han er opstået; han er ikke her!” For nederlag blev vendt til sejr, for end ikke døden har magt over Gud. Jesus døde, jovist, men opstod igen for at vise os, at hans skæbne også skal blive vores! Så glæd dig i Herren, for døden er besejret!

På gensyn i påsken!

Denne gang handler det om den stakkels hyrde, som har mistet ét af sine 100 får… Kan han nøjes med de sidste 99 får eller VIL han finde det sidste?
Kom og hjælp den stakkels hyrde onsdag d. 27. feb. kl. 17.30 – klik på linket:
Kom Kom!!
 

 Børnegudstjeneste med fællesspisning!

Man siger jo, at julen varer lige til påske – det tager vi ganske alvorligt og holder ved de gode fortællinger lidt endnu!

Derfor inviterer vi til børnegudstjeneste om de Hellige tre Konger

onsdag d. 30. jan. kl. 17.30 i sognegården.

Vi begynder med en kort gudstjeneste, hvor vi får lov at røre, se og smage på de fine gaver, som Jesus fik, da han blev født. Bagefter serverer menighedsrådet aftensmad, inden vi slutter omkring kl. 19.00.

Det er naturligvis for alle – både med og uden børn – og er ganske gratis!

Vi ses til en hyggelig aften for både børn og voksne!